REGLER PÅ BANEN


Der findes en række regler for kørsel på gokartbanen. Det er vigtigt at du overholder og respekterer disse regler, både for din egen, dine medkøreres og personalets skyld. Vi anbefaler at du læser disse regler grundigt igennem eller ser instruktionsvideoen forneden.

Flagregler

Vær opmærksom på at gokart kan være en farlig sport. Al kørsel sker på eget ansvar. Nedenfor kan du se vores instruktionsvideo.

Du vil blive instrueret i korrekt og sikker kørsel inden din gokartsession begynder. Det er forbudt at være påvirket af alkohol og euforiserende stoffer under kørslen. Vi anbefaler dig at bruge de aflåste skabe til dine personlige ejendele i omklædningsrummet.

Gult flag: Nogen er kørt galt – Sæt farten ned – Overhaling forbudt

Rødt flag: Stands stille og roligt hvor du er, bliv holdende og afvent instruktion eller grønt flag

Grønt flag: Alt ok

Beklædning:

Der skal køres i lukket sko med almindelig sål - ingen sandaler, klipklappere eller høje hæle. Det anbefales at benytte en køredragt, der stilles til rådighed, men dette er ikke et krav. Løst hår, hestehaler og tørklæder skal gemmes i et hårnet, hjelmhue eller under tøjet og må ikke flagre i vinden, da dette kan blive fanget i motoren. Hjelmen skal spændes forsvarligt. Spørg personalet hvis du er i tvivl.

Køreregler:

Undgå udskridninger, det slider unødigt på karten, øger risikoen for ulykker og det forringer også din omgangstid. Kør ikke op bag langsommere kørere, kør ikke ind i hinanden, spær ikke for bagfrakommende. Følger du ikke disse retningslinjer vil din kart blive droslet elektronisk. Ved fortsat respektløs kørsel vil du blive udelukket fra sessionen. Kører du galt eller får din kart en defekt, rækker du en hånd i vejret og afventer hjælp. Du må ALDRIG stige ud af karten, før du får besked på det. Efter endt kørsel efterlades hjelm og dragt i omklædningsrummet, hvor du tog det.

 

Alder:

Minimum 12 år og 140cm.

INTRODUKTIONSVIDEO

VIL DU PRØVE KRÆFTER MED VORES BANE?

KLIK HER OG BOOK TID